Floder og reservoirer

 

Områder langs floder og vandløb har stor værdi, fordi de giver nem adgang til vand for drikkevandsforsyning, transport, vandkraft, fødevareproduktion og rekreation. Forvaltning af vand i floder og flodnære områder er et spørgsmål om at udnytte og beskytte disse værdier. Planlægningen skal tage hensyn til klimaindvirkninger, ændringer i udnyttelse af landjorden og det stigende pres på vandressourcen, herunder vandrelaterede katastrofer som oversvømmelser og tørker til sikring af en bæredygtig udnyttelse af vandet, beskyttelse og afhjælpning af vandkvalitet, kontrol af jorderosion og sedimentation, retablering af floder samt beskyttelse af voksesteder.

Dæmninger og reservoirer bidrager betydeligt til velfærden, og bygges for at justere den naturlige afstrømning i floder til at imødekomme forskellige vandbehov. De har dog også store menneskelige såvel som miljømæssige omkostninger, der skal medtages i planlægningen og den løbende drift.

Regionale og lokale myndigheder, forsikringsselskaber og private firmaer investerer betydelige summer i beskyttelse mod oversvømmelser. Antallet af oversvømmelser i Europa er steget dramatisk indenfor de seneste to årtier. I den forbindelse har DHI udviklet oversvømmelses- og varslingssystemer.

I det danske erhvervsliv ydes den teknologiske service til produktionsfirmaer, rådgivende firmaer samt myndigheder og andre operatører indenfor området.

 
DHI · Agern Allé 5 · 2970 Hørsholm · Tel: 4516 9200 · Fax: 4516 9292 ·  dhi@dhigroup.com