Danmarks befolkning koncentreres mere og mere i større byområder. Dette er
en udvikling, der også ses globalt, og som giver store udfordringer med
hensyn til at skaffe vand nok af tilstrækkelig god kvalitet til rette tid
og sted. Dette gælder selv herhjemme, hvor vandmangel normalt ikke opfattes
som et problem. Lige så vigtigt er det at få opsamlet spildevandet, renset
det tilstrækkeligt og udledt det forsvarligt, så det igen kan indgå i
vandets kredsløb. I det moderne bysamfund er vandforsyning og
spildevandshåndtering således en meget væsentlig del af infrastrukturen.
Kravene til forsynings- og afledningssikkerhed er høje, hvilket stiller
store krav til renovering, vedligeholdelse og udbygning af nettet. Hertil
kommer, at ændrede klimaforhold allerede nu peger på at nedbør kommer med
øget intensitet i Danmark. Dette betyder, at man med fordel kan opsamle
regnvandet særskilt og lede det uden om byernes kloakker. Den samlede
økonomiske byrde forbundet med drift, renovering og udskiftning af denne
infrastruktur er enorm, især på kloakområdet. Dermed er
besparelsespotentialet ved at gøre det rigtigt meget stor.
DHI har en omfattende ekspertise på dette område, og leverer en lang række
ydelser og modelleringsværktøjer der gør det muligt at planlægge og reagere
i tide.